Info om Depression og Stress

Deprimeret eller depression? hvad er op og ned.

I daglig tale slynger vi om os med ordet deprimeret eller depression. Vi beskriver det som en almindelig humørstemning, eller ordet kan dække over en svær depressiv tilbagevendende sygdomstilstand.

Depression er en samlebetegnelse for en tilstand af depression, der kan inddeles i lettere, moderat eller svær grad og desuden svær grad med psykotiske symptomer.

For at diagnosen depression skal kunne stilles skal forskellige symptomer være tilstede på samme tid over en en periode på mindst fjorten dage. Ofte kan det være svært at teste sig selv, og symptomer kan vendes og drejes på mange måder.

Hvornår har man en depression?

Hvornår har man en depression?

I den senere tid er der kommet flere bøger med autentiske livsberetninger omkring et emne. Især i litteratur omkring psykiske lidelser findes en god anledning til at lade de ramte selv fortælle. En række nedskrevne oplevelser af fx en stress- eller depressionsperiode giver læseren en enkel og ligetil læsning, hvor bare læsningen af det oplevede i sig selv sætter tanker i gang.

Ofte er der en grund til, at vi trækker en bestemt bog ned af hylden på biblioteket, eller vi googler et bestemt ord fx depression. Vi er måske i det søgeøjeblik både draget af en frygt af selv at have en let depression og et håb om at kunne holde en sådan langt væk – noget gør, at interessen er vakt. Det er ikke så farligt men mere dragende at læse om andre.

En lille hverdagssituation

Anne Kathrine havde ikke set det komme, og hun havde mindst af alt ønsket det ende sådan.

Hun havde kørt denne vej hjem masser af gange, og alligevel var det nu slet ikke til at finde ud af at finde hjem. Hvilken afkørsel skulle hun tage? Bilerne susede så selvsikkert forbi, og hun kunne i de små firkanter se forskellige familiesituationer glide forbi. En grædende baby fik en flaske rakt, en smøg skulle ryges, og i bilen foran syntes en livlig diskussion at udfolde sig. Anne Kathrine kom ikke fra motorvejen, hvor hun plejede, men det var først noget, hun opdagede, da hun langt senere fik drejet af. Det var, som om livet ufortrødent havde forsat uden hende – som om hun ikke selv havde styret bilen herhen, det var bare sket. Hun standsede nu bilen helt, og en lyst til at ryste de bange anelser af sig fik hende til at rulle vinduet ned og trække noget frisk luft. Hvad var der galt med hende? En overvældende træthed ramte hende. Det var som om, hun var fremmed for sig selv . Hendes krop sagde stop, uden hun selv vidste, hvad det handlede om, og som om den råbte så højt, at hun ikke havde plads til at tænke klart. Det var mærkeligt at holde ind her uden at vide hvorfor eller hvor, hun var kommet til. Hun mærkede, hvordan det begyndte at svimle for øjnene – at skulle finde hjem var helt uoverskueligt

deprimeret

Der er sammenhæng mellem hjerne og krop, men vi er ikke altid gode til at få begge dele til at samarbejde og dermed forstå hinanden. Set i bakspejlet kan mange stress- eller depressionsramte ofte huske flere af kroppens advarselslamper, der har blinket op til mange gange. Det er nemt at dunke sig selv i hovedet og håne sig for ikke at have taget dem alvorligt i tide.

Men dengang var det slet ikke i fokus – der var altid lige en deadline mere eller en barnets fødselsdag, som ikke kunne udsættes. Det er som om, at kroppen efter sådanne ignoreringer ikke længere har tillid til hjernen og derfor selv vælger at lægge sig ned – der er ikke mere energi tilbage. Anne Kathrine havde gennem lang tid mærket søvnen flygtig især om morgenen, hvor tanker om den nye dags gøremål kunne rumstere i hovedet.

Ofte havde hun op af dagen mærket hjertebanken og manglende glæde – men blot slået det hen. Med bl.a. tre små børn, fuldtidsjob og en syg mor var der nok at se til. Alt for ofte havde hun overhørt trætheden og lysten til en velfortjent pause. Hun havde set det som sin fornemste opgave og eneste mulighed at være der for andre – ikke én tanke havde hun skænket om, at hendes egen energibeholder kunne blive tømt. Livet var blevet ensformigt og kedeligt, men hvem kunne midt i familietravlhed og sygebesøg forlange fest og farver i hverdagen, havde Anne Kathrine tænkt og dermed bebrejdet sig selv.

Anne Kathrine fandt ikke den dag selv ud af vejen hjem, heldigvis fik hun der på motorvejens sidespor ringet efter hjælp, og den næste tid kom til at blive starten på en lang træthedsperiode fysisk og psykisk. Lægen kunne forklare, at en overbelastning gennem længere tid godt kunne vise sig at skade korttidshukommelsen, men at forvirringen og svimmelheden den dag i øvrigt bare var et af symptomerne på hendes overbelastning i hverdagen. I den følgende tid læste Anne Kathrine om andres beretninger om depression, og hun genkendte især, hvordan stemningen også hos andre var præget af nedtrykthed. Hun fandt ud af, at andre også kunne føle sig sårbar og irritabel, ligesom uro og vrede over ikke at orke det mindste var forbudte men store følelser indeni.

Svært at dele de mørke tanker med omverdenen

For Anne Kathrine var det svært at dele de mørke tanker med sin omgangskreds, og prøvede hun alligevel, var det som om, hun kun ét stykke af vejen blev forstået. Hun mærkede, hvordan ensomheden i sig selv er en del af depressionens væsen. Det giver ikke status at være trist og træt, og følelser som skam og skyld kommer nemt til at plage. Mange dage orkede hun ikke andet end knap nok at sørge for sig selv. Andre sagde, at det måtte være kærligheden til mand og børn, der kunne holde hende oppe – i virkeligheden vidste hun, at hun ingen kærlighed mærkede.

Fornuften vidste, hvor meget de burde betyde for hende – men følelserne var lammede, og det var flovt og forkert at fortælle andre herom. Anne Kathrine kom i en selvhjælpsgruppe, hvor hun mødte andre depressionsramte. For første gang mærkede hun en dyb forståelse, der ikke udfordrede følelserne af skam og skyld men i stedet gav hende mod på at være nænsom overfor sig selv og sætte nye og mindre mål i hverdagen. Hun kom til at drage paralleller til sin barndom og de uhensigtsmæssige mønstre herfra, som hun kunne genkende i sin hverdag som voksen.

Står du med disse tanker er det en rigtig god ide at kontakte enten en privat praktiserende psykoterapeut eller en psykolog. Som regel starter forløbet med et besøg hos egen læge.

Historien er ikke desværre ikke unik

Anne Kathrines historie er en af mange, men den giver sit lille bidrag til et større billede af, hvordan en depression kan opleves. Den er letlæst, og vi kommer som læser af en andens historie til at have den distance til depressionssymptomer, at vi kan relatere os selv hertil. Det er begyndelsen til at tage os selv alvorligt med de forskellige psykiske advarselslamper kroppen giver, når vi fordyber os i at sætte os i en andens historie og lader os mærke efter, hvad det genkalder hos os.

Hver femte af os rammes…

Hver femte af os vil før eller senere opleve en form for depression, og vi vil med stor sandsynlighed opleve sygdommen hos en som står os nær. I dag er der meget åbenhed omkring depression, men for de mennesker, der selv oplever en sådan diagnose, er ensomheden stor. For den ramte føles depressionen fremmed og ikke til at se sig ud af. Det kan føles forkert at sætte ord på, hvordan det er at være ramt af depression, alligevel viser det sig oftest at være meget hjælpsomt at italesætte den individuelle oplevelse af depressionen. Det er vigtigt som pårørende at lægge vægt på de elementer i den ramtes egen beretning, der netop understøtter håb og giver den bedste mening for fortælleren selv.

Der findes ikke to ens oplevelser af depression, ligesom der ikke findes netop de samme hjælpsomme veje ud heraf. Undervejs i kampen mod depressionen kommer ofte negative tanker. En del af depressionens væsen er, at disse tanker opleves rigtige, men i virkeligheden er de forkerte. Depressionens stærkeste forkerte argument er måske det, at den aldrig ophører. Et sandt fakta om depression er derimod, at den ophører igen en dag. Lammelsen, som man næsten med er ord kan beskrive depressionen med, har haft sin tid, og en ny tid med følelser indtræffer. Måske kommer man ikke til at forstå, hvilken visdom kroppen havde i at lamme sig selv, men når følelserne igen dukker stille frem, så er behovet for at vide det måske også mindre.

Ensomhed og depression kan også komme snigende ifbm. at man flytter til en ny by, da man dermed ofte kan ende med at føle sig ensom. Denne artikel kommer med nogle gode tips for studerende, der flytter til en ny by.

En følgegave fra depressionen kan ifølge Anne Kathrine efter depressionen være taknemmeligheden – at livet leves på en anden og ny måde, at ingen kærlighedsfølelse og glæde er en selvfølge men en gave. At helt almindelige hverdagsøjeblikke igen er værdifulde.

Flere links:
Depressionsforeningen
Hjælp til pårørende

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *