Info om Depression og Stress

Fem gode tips til at mindske stress i børnefamilien

Hverdagen i en børnefamilie kan af og til være hektisk. Som forældre er der en masse ting, der skal nås – både på arbejdet og derhjemme. Nogle forældre bliver stressede, og føler blot at de skal overleve dagen igennem. Men hvorfor ikke i stedet nyde dagen?

Her får I nogle gode råd til, hvad I som forældre kan gøre for at undgå stress.

Økonomisk tryghed

Hvis det er noget, der er stressende, er det tanken om ikke at have styr på økonomien.

Og selvom jeres økonomi lige nu måske er god og stabil, er det ikke en selvfølge, at det varer ved. Det kan eksempelvis ændre sig, hvis I ikke har forsikringerne i orden, eller hvis en af jer bliver fyret. Sørg derfor altid for at betale jeres forsikringer, så I ikke pludselig risikerer at stå i en økonomisk svær situation.

Det er også utrolig vigtigt at være medlem af en a-kasse, hvis en af jer skulle miste jobbet. På A-kasseguide.dk finder I en hjemmeside, hvor I kan komme i kontakt med forskellige a-kasser, se hvad de enkelte koster samt læse om, hvorfor det er utrolig vigtigt at være medlem.

Sluk elektroniske apparater

En telefon der bipper, en radio der spiller for fulde drøn, og et legetøjstog der kører rundt i hele stuen.

Der er ikke noget mere stressende end en masse elektroniske apparater og forstyrrende legetøj. Det er både stressende for jer som forældre og for jeres børn.

Derfor er det en rigtig god ide at sørge for at slukke de elektroniske apparater, når de ikke er i brug, mindske mængden af larmende legetøj til børnene og indføre elektronikfrie tidspunkter.

Det vil helt sikker få jeres puls til at falde en anelse, samtidigt med at I vil nyde samværet uden elektronik som familie.

Vær sammen i naturen

Når elektronikken er på standby, kan I med fordel tage på udflugt sammen i naturen. Der er en helt særlig ro, som med garanti vil smitte af på jer.

Det vil også give jer fred og ro til at være sammen som familie. Prøv det – det vil uden tvivl blive en succes for både store som små.

Stå tidligt op

Det er fristende at blive liggende i sengen om morgenen, når vækkeuret ringer. Men lad være med at udskyde alarmen og stå i stedet lidt tidligere op, end I plejer.

Hvis I blot er en halv time tidligere oppe end børnene, vil det helt sikkert give jer mere ro på, da I selv kan komme i tøjet og få drukket morgenkaffen, inden de skal hjælpes. Det giver en rigtig god start på dagen for hele familien.

Tag en velfortjent pause

Det er til tider hårdt at være forældre – især mens børnene er små, og de har brug for en hel del hjælp. Derfor skal I som forældre huske engang i mellem at tage en velfortjent pause.

Få en barnepige til at passe børnene, og nyd en middag sammen som mand og kone. Eller lad far passe børnene, mens mor spiser brunch med veninderne, og byt så roller næste gang.

De små pauser er med til at lade jer op, så I kan komme hjem til familien med nyt overskud og smil på læben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *