Info om Depression og Stress

Arbejdsmiljø for stressramte – Tips til arbejdspladsen

At vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygemeldelse kan være rigtig udfordrende, og ekstra svært hvis det er stress der fik medarbejderen ned med nakken.

Din medarbejders hjemvenden til arbejdspladsen kan nemlig bringe mange af de følelser han forlod med, tilbage og de samme usunde dynamikker kan opstå igen.

I vores kultur ses stress desværre i større og større grad som et individuelt problem, hvilket kun er en lille del af sandheden.

kontormiljoe

I psykologien kaldes stress et såkaldt ”biopsykosocialt” problem. Det er altså en trilogi af dimensioner, der ligger til grund for kronisk stress, og den sociale dimension er vigtig.

Lad os tage dem én for én

Først og fremmest er det vigtigt, at din medarbejder ikke bliver udfordret af stressende faktorer på arbejdet. Det kan være høje lyde, irregulære pauser eller dårlig kost.

En anden ting, der kan gøre hverdagen på arbejdet mere stressfyldt er dårligt indeklima.

Det siger sig selv, at det er svært at holde hovedet koldt med bagende sol på tastaturet eller forblive produktiv med tilbagevendende forkølelse forårsaget af træk.

I Danmark er vi gode til at have fokus på arbejdsmiljø. Flere firmaer tilbyder inspektion af både lydforhold, luftkvalitet, lysforhold og temperatur og når således hele vejen rundt om problemet. Desuden kan du muligvis spare penge, da mange løsninger inkludere en optimering af energiforbruget.

Et af disse firmaer er livingart.dk

Professionel hjælp og støtte

arbejdsmiljoe

Dernæst er mindskelse af psykologiske stressorer som livskriser, eksistentielle kriser, familieforhold osv. også et vigtigt aspekt af genindsættelse i virksomheden.

Har din medarbejder ikke allerede været til psykolog kan det selv i denne fase være afgørende, at han/hun får hjælp til at udvikle coping-mekanismer, så vedkommende bedre kan håndtere lignende situationer i fremtiden.

Eventuelt kan din virksomhed tilbyde de første timer hos psykologen gratis, hvorefter medarbejderne individuelt kan vurdere, hvorvidt de ønsker at fortsætte for egen regning.

Mange psykologer vil være interesserede i et sådant partnerskab og kan tilbyde fordelagtige priser.

Tillid er vigtigt

Sidst, men ikke mindst er den sociale dimension relevant. 3 nøglebegreber der også går under navnet ”de 3 diamanter” er tillid, samarbejdsevne og retfærdighed.

Tilliden vokser når alle bidragsydere til virksomheden uddelegerer ansvar på en måde, der er gennemskuelig og empatisk.

Retfærdighed handler ikke kun om ligestilling, men også om at alle føler sig inkluderede i beslutningsprocesser og får indflydelse.

Samarbejdsevnen øges gennem bedre koordination og kommunikation. Det sikrer effektivitet under tidspres og uforudsigelige arbejdselementer.

Dette kombineret med et godt kollegialt arbejdsmiljø sikrer, at der er optimale forhold til at komme tilbage på arbejdet. Krifa har også meget fokus på arbejdsmiljø i alt hvad de gør, og deres side www.arbejdslyst.dk er værd at tjekke ud!

Med disse 3 dimensioner af stress, de 3 metoder til forøget samarbejde i baghovedet kan du give dine tilbagevendte medarbejdere bedre forudsætninger for at kunne udnytte deres potentiale i virksomheden, hvilket gavner alle i firmaet.

Det minimerer chancen for tilbagefald til stress, som ellers er udbredt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *